CasaEva

Sagnet om Peña de Francias sorte Madonna

Det fortælles, at en velhavende ung pariser, Simon Roland, i begyndelsen af 1400-tallet mistede begge sine forældre. Sin store arv skænkede han til kirken og de fattige, og derpå gik han i kirkens tjeneste. En nat hvor han som så ofte bad til jomfru Maria, hørte han en stemme befale ham at  våge: ”Simón, vela”. En dag ville han i en højtliggende klippespalte finde et Maria-billede.

Simon søgte og søgte efter ”la Peña de Francia”, først i Frankrig, men forgæves. Så drog han ad pilgrimsvejen til Santiago de Compostela i det nordvestlige Spanien, derfra ind på Castiliens højslette. I domkirkebyen Salamanca var han så heldig at høre nogen falbyde trækul fra Peña de Francia. Han fulgte efter dem, og i San Martín del Castañar viste nogle kvinder ham i hvilken retning klippen lå.

Udmattet nåede han frem, og nu viste jomfru Maria sig for ham og pegede på det sted, hvor han skulle grave.

Han steg ned fra bjerget for at søge hjælp i den lille by Sequeros. Her havde en ung from kvinde på sit dødsleje under pesten i 1424 forudsagt, at et Mariabillede, som de kristne havde skjult for maurerne i Peña de Francia 200 år tidligere, skulle komme for dagens lys. Derfor lykkedes det Simon Vela at få hjælpere med tilbage til bjerget, og den 19. maj 1434 fandt de den lille træfigur af jomfru Maria og Jesus-barnet, som var helt sorte af at ligge i jorden så længe.

Der blev opført en kirke og et kloster på stedet, som siden blev et vigtigt mål for valfart - og bryllupper (!). I vinterens blæst og sne bliver den smalle vej til toppen (1728 m over havet)  helt ufarbar, og da er det kun dominikanermunkene, der holder stand inden for de 3 meter tykke mure.

Mariabilledet blev stjålet d. 17 august 1872 og bragt tilbage d. 18. december 1889 under skriftemålets tavshedsløfte. Det var meget medtaget, og billedskæreren José Alcoverro fik i 1890 til opgave at lave et nyt, inden i hvilket resterne af det oprindelige blev placeret.

D. 4. juni 1952 blev den lille sorte madonna kirkeligt kronet på Plaza Mayor i Salamanca.

I århundredernes løb har munke fra la Peña de Francia virket som missionærer i Amerika og Østen, og la Virgen de la Peña er skytshelgen for Bicol i Filippinerne.

Hvert år d. 8 september (9 måneder efter Mariæ Bebudelsesdag) valfarter mange til la Peña de Francia. I gamle dage var det en hård tur over bjergene fra las Hurdes. Man tog af sted dagen i forvejen, til fods, med oppakning og børn på æselryg, for at nå frem og overnatte i munkenes herberg. Sådan kunne man være med til festgudstjenesten næste morgen, hvor biskoppen fra Ciudad Rodrigo står for ceremonien. Nutildags samles man i busser og besøger den historiske lille by la Alberca på vejen. Bussen har lov at køre  helt op til toppen, men mange står af ved foden af bjerget for at gå til fods ad de stejle stier til Marias ære.

I klosterets butik sælges fromme souvenirs som denne lille medalje, som jeg har indsat i en gammel dansk knipling med motiv af egetræsblade. Det trækul, sagnet beretter om, er også lavet af egetræ, omend det er encina - den sydeuropæiske steneg.

Kilde: http://www.dominicos.org/pdefrancia/pagines/simonvela.htm

I wikipedia er der en udførlig artikel på engelsk